Asser Rigs Vej 7

3300 Frederiksværk

  • Pris 4.450.000
  • Ejerudgift 2.689
  • Boligareal 110
  • Grundareal 2.640
  • Værelser 4
  • Energimærke

Skønt sommerhus beliggende på 2.640 m2 ugeneret naturgrund med kort afstand til Tisvilde Hegn

På Asser Rigs Vej finder du det hele. Du er tæt på skov. I cykelafstand til vandet. Der er mulighed for at nyde stilheden. Her er den oprindelige og fortryllende natur intakt på en helt lukket og privat matrikel, der gør, at du kan opholde dig på grunden, hvor sommerhuset er omgrænset af den naturskønne have og skov.

Her får du 85 kvadratmeter bolig - herunder stor stue med store gulv til loft vinduespartier og direkte udgang til sydvendt terrasse, fint køkken i skønneste blålige nuancer, entré, 2 værelser, badeværelse og fordelingsgang. Stemningsfyldt sommerhus med fritlagte bjælker, god loftshøjde, indbygget pejs, masser af hyggekroge m.v. Den hyggelige og autentiske charme er ikke til at tage fejl af. Herunder flere solrige terrasser - så man har pladsen til morgen- og aftensolen. Alle placeringer med magisk udsigt.

Sommerhuset, der er opført i 1943, er arkitekttegnet og blev opført som sommerhus for daværende Departementschef C. Langseth.

Foruden sommerhuset er der to fine annekser med god plads til overnattende gæster. Her er der et ekstra badeværelse. Begge annekser er opført i samme år som sommerhuset i år 1943. Både sommerhuset og annekser er bygget i samme stil med sort træfacade og udvendige hvide vinduespartier, der giver et indbydende og charmerende udtryk.

Endvidere garage, skur med god opbevaringsplads og brændeskur.

Her er den oprindelige og fortryllende natur bevaret på en helt stille, lukket og privat matrikel med grøn have og tæt på skov. Sommerhuset følger døgnrytmen - her er sol fra tidlig morgen til sen aften, hvilket er sjældent set i disse omgivelser.

Den store, smukke grund er holdt 'vild med vilje' til glæde for områdets fantastiske natur. I haven bliver du mødt af et væld af fuglefløjt. Atmosfære og omgivelser, hvor der er plads til hele familien. Grunden er 2.640 kvadratmeter og er beliggende midt i smuk natur og masser af fred og ro. Der er tænkt over hver en detalje og med mange muligheder.

Topbeliggende i Tirbirke Sand, mellem kystbyerne Liseleje og Tisvildeleje. Sommerhuset er i gåafstand mellem den grønne plantage i Asserbo og Tisvilde Hegn, der ligger for enden af Bisp Absalons Vej. Hopper I på cyklen, kan I nemt komme videre ud til hvide sandstrande, der strækker sig så langt øjet rækker. Endvidere tæt på det smukke rekreative område ved Melby Overdrev, der er fredet og om sommeren fyldes af lilla lyng. Ca. 50 minutters køretur fra København.

Velkommen til Asser Rigs Vej 7!

Kontakt Ejendomsmægler Sarah Kock Pedersen på 2446 4564 / sk@camillathouber.dk for yderligere oplysninger eller interesse