Sjældent udbudt liebhaveri i ren idyl med historisk særpræg beliggende på knap 6000 m2 grund. Det eneste sommerhus i Tisvilde med havudsigt og direkte adgang til Tisvilde Hegn
Velkommen til Strandfogedens gamle hus - Her får du 305 m2 fordelt på hovedhus og gæstehus - begge med køkken og bad - topbeliggende på knap 6.000 m2 grund mod vandet og langs hegnet. Sommerhuset har ikke været udbudt siden 1912.
Sommerhuset er fyldt med autentisk sjæl, charme og et væld af smukke detaljer. Herunder blandt andet trælofter med gennemgående bjælker med elegante udskæringer, flotte plankegulve, paneler, smukke lister på væggene, fine tapeter, fyldningsdøre, fine originale vinduespartier, snedkerudskåret Neptungaffel omgivet af faldende bølger på indgangspartiet, trappeløb med fine balustre, snedkerlavede skabe, originale dørhåndtag, pejse m.v.
De store smukke vinduespartier forsyner naturligvis sommerhuset med et fantastisk lysindfald - især i havestuen, hvorfra du har det skønneste view til de smukke trækroner i haven, hegnet og havet.
Den store stue enestående. En enorm loftshøjde. Et væld af snedkerlavede detaljer. Fantastisk lysindfald. Stuen rummer det helt store spisebord, hyggekroge med coffee tables og den cozy afdeling med plads til hele familien - uanset hvad er mulighederne mange.
Hvidt og originalt snedkerkøkken, der indeholder alt det nødvendige. Herfra er der adgang til den naturskønne have.
Sommerhuset indeholder 7 gode soveværelser, hvoraf master bedroom har direkte adgang til en stor altan, hvor solen og udsigten til haven, hegnet og havet kan nydes.
Haven er et kapitel for sig. Knap 6.000 m2 naturskøn grund. Den store have omgrænses af træer, buske og planter, hvilket giver et smukt og ugeneret privatliv. Fra haven er der en låge med direkte adgang til hegnet, hvorfra der er få skridt til vandet.
Sommerhuset, der er opført i 1893 af arkitekt Hans Peter Nielsen, fremstår yndigt og præsentabel i sin nordiske byggestil. I 1974 blev sommerhuset ombygget af arkitekt Nils Fagerholt. Bindingsværksmure med mørkerød træforskalning. Hvide originale vindues- og dørpartier i håndtrukket glas. Fine detaljer og udskæringer m.v. Strandfoged Johan Martin Nielsens gamle hus er en ikonisk ejendom med et historisk særpræg i Tisvildelejes historie.
Til sommerhuset hører et brændeskur, et cykelskur og en garage.
Topbeliggende på én af Tisvildelejes absolut bedste adresser. Fiskerbakken ligger få skridt fra vandet og direkte ud til Tisvilde Hegn. Endvidere få minutters gåafstand til Hovedgaden med butikker, restaurant- og cafémiljøet, gallerier, m.v. Ligeledes i gåafstand til indkøbs- og transportmuligheder som Tisvildeleje Station.
Liebhaveri i særklasse!