ENESTÅENDE PALÆVILLA I FØRSTE RÆKKE TIL VANDET MED EGEN PRIVAT STRAND OG BADEBRO
Her er en unik mulighed for at erhverve sig en smukt istandsat palævilla i 1. række til havet med egen strand og badebro.
Hovedhuset byder på 246 m2 fordelt på 3 stuer en suite i forlængelse af køkkenalrum, 4 værelser, 1 badeværelse, 3 toiletter, stort bryggers, masser af indbyggede skabe, lille vinkælder, entré og trappeløb. Endvidere gemmer sig et stort ikke udnyttet loftrum med masser af plads til opbevaring.
Annekset består af 50 m2 fordelt på stue med tekøkken, værelse og badeværelse.
Den herskabelige og autentiske charme er smukt kombineret med et minimalistisk, moderne touch. Ejendommen har højt til loftet og indeholder flotte douglas plankegulve, smuk stuk, dekorative rosetter, et væld af herskabelige detaljer, fine fyldningsdøre, paneler, radiatorskjulere, smuk svensk porcelænsovn, fin smukke store vinduespartier fra Bøjsø, fine messing dørhåndtag, m.v., der går godt hånd i hånd med topmoderne køkkenalrum fra Simonsen & Czechura, toptjekkede badeværelse og toiletter med gulvvarme m.v.
I stueetagen ankommer du i den fine entré, hvorfra der er adgang til de smukke stuer en suite. Fra stuerne er der fantastisk 180 graders havudsigt og direkte adgang til den store terrasse og det smukke køkken.
På 1. etage er der fra det fine repos adgang til master afdelingen med soveværelse, walk-in closet, eget badeværelse og egen altan. Derudover endnu et stort værelse med egen altan med fantastisk havudsigt. Walk-in closet kan nemt anvendes som værelse.
Flot badeværelse i lyse fliser og snedkererede bademøbel og skabe fra Simonsen & Czechura. Her er både brus og badekar.
Ejendommen, der er opført i 1907, fremstår flot og præsentabel i sin byggestil. Ejendommen er gennemgribende renoveret i 2022 fra A-Z med kvalitetsbevidst materialevalg og i bedste RUM-stil.
Endvidere strandhus i vandkanten samt dobbeltgarage med fjernbetjening og værksted i forlængelse af annekset.
Topbeliggende på en af Espergærdes absolut bedste adresser, tilbagetrukket fra vejen og omgivet af beplantning og høje træer, i første række til vandet. Haven er en naturgrund med gangparti, der fører ned til den private strand. Her har man permanent badebro, et bådehus og en bådeplads.
Sjældent udbudt liebhaveri i særklasse!