H.C. Andersens Boulevard 51, 4. tv.

1553 København V

  • Pris 22.000.000
  • Ejerudgift 13.277
  • Boligareal 285
  • Værelser 8
  • Energimærke C

Unik herskabslejlighed med altan, elevator, privat parkeringsplads og storslået udsigt over Københavns Havn

Velkommen på 4. etage i den ikoniske ejendom Ny Christiansborg - Her får du 285 udsøgt renoverede m2 boligareal med en rød tråd fordelt på 4 stuer en suite, køkkenalrum, 3 gode værelser, 2 badeværelser, fordelingsgange og entré. Med sine mange kvadratmeter og gennemført istandsættelse, er denne lejlighed en sjælden perle i hjertet af København, tæt på havnefronten og alt, hvad byen har at byde på.

De store sydvendte vinduespartier forsyner naturligvis lejligheden med et fuldstændigt fantastisk lysindfald, hvorfra den enestående udsigt over Københavns Havn kan nydes i 3 af de 4 smukke stuer. Favoritspots er der mange af – især den store solseng i karnappen mod vandet og Københavns skyline.

Havnen er din baghave, hvor du kan tage kaffen med til kajen ved Christians Brygge og nyde morgensolen sammen med de badende eller tage det kølige glas med ned til Frederiksholms Kanal i eftermiddags- og aftensolen og opleve alt det sjove forbipasserende liv på vandet.

Lejlighedens herskabelige og autentiske charme er smukt kombineret med et minimalistisk, moderne touch. Denne højloftede lejlighed indeholder sildebensparket, smuk stuk og rosetter, fyldningsdøre, høje paneler, radiatorskjulere, indbyggede bogreol, originalt indbygget pengeskab, fine originale dørhåndtag m.v., der går godt hånd i hånd med topmoderne køkkenalrum udstyret med alt moderne grej, toptjekkede badeværelser, indbyggede skabe, nyt el m.v. De flotte gulve er gennemgående sildebensparket i massiv eg lagt i raffinerede og afvekslende mønstre med bort.


De fire stuer en suite er perfekte til selskaber og gæster, med plads til at lade livet flyde mellem de store rum, mens det store, luksuriøse snedkerkøkken danner rammen om kulinariske oplevelser. Spisestuen er helt exceptionel med et væld af fine herskabelige detaljer og med adgang til den store altan. De øvrige 3 særdeles store stuer mod vandet, byder blandt andet på plads til den store cozy sofaafdeling eller flere og den indbydende solseng, fin snedkerbygget reol og her finder du også det fine originale indbyggede pengeskab i bedste Egon Olsen-stil m.v.

Specifikt designet og tilpasset snedkerkøkken fra Handcrafted Interior med marmorbordplade og armatur fra VOLA, der også indeholder funktioner som quooker og qooler. Gennemgående hårde hvidevarer fra Gaggenau med ekstra bred ovn, dampovn og ekstra stort køle-/fryseskab og endda 5 vinkøleskabe. Her er plads til det helt store spisebord, hvor hele familien kan samles.

Tre værelser; to store og et mindre soveværelse, alle med beliggenhed ud mod ejendommens stille baggård. Her kan man sove med åbne vinduer ud mod gården uden at blive vækket, hverken om aftenen eller om morgenen, hvilket understreger den optimale floorplan. De to fine badeværelser fuldender den kompromisløse istandsættelse, der vidner om, at der er tænkt over hver en detalje.

Ejendommen Ny Christiansborg, der er opført i 1907, er en enestående bygning, som fremstår smuk i sin Rosenborg-byggestil med sine elegante udskæringer, detaljer og prinsessespir i kobber. Den overdådigt udsmykkede facade må have været tiltænkt den københavnske overklasse, som ønskede at bo med havneudsigt topbeliggende på én af det gamle Københavns absolut fornemste og mest celebre adresser, hvor den ikoniske ejendom pryder gadebilledet. Stort og præsentabelt indgangsparti og opgang med smukt og bredt trappeløb samt elevator. Flotte, massive hoveddøre med balustre og fine udskæringer.

Til lejligheden hører som en ekstraordinær sjældenhed privat parkeringsplads lige ved siden af ejendommen i Christiansborggade.

Denne herskabslejlighed er intet mindre end en unik mulighed for at bo med både historisk sjæl og moderne elegance i Københavns absolutte centrum.

What's not to like?