Velkommen til Hybenhuset et arkitekttegnet sommerhus fra 2012 i bedste Bo Bedre-stil med en fin rød tråd i materialevalget. Indeholder 109 m², heraf 89 m² boligareal i sommerhuset og 20 m² i det tilhørende anneks.
Indenfor mødes du af et lyst og en enestående udsigt til vandet og den naturskønne have. Her får du et indbydende køkken-alrum i åben forbindelse med spiseplads og en hyggelig stue med brændeovn. Herfra er der adgang til den cozy stue, hvor du også finder en stor alkove med plads til hele familien.
Udover en stor alkove byder sommerhuset på 2 gode soveværelser, hems og et stilfuldt badeværelse. Endvidere anneks med ekstra plads til overnattende gæster.
Udenfor venter en skøn have med shelter og en forfriskende udendørsbruser perfekt efter en dag på stranden. Haven er omgrænset af grøn beplatning, hvilket giver privatliv i grønne omgivelser. Fra terrassen kan du nyde en af områdets smukkeste solnedgange med frit udsyn over vandet og den naturskønne kyst.
Stranden er tidligere kåret som Danmarks bedste badestrand med lavt vand, blød sandbund og optimale forhold for både børnefamilier og kitesurfere. Langs kysten finder du også "Lillero" en charmerende glampingoplevelse med restaurant drevet af folkene bag Formel B.
Odsherred byder på enestående natur, anerkendt som UNESCO Geopark, samt flere vingårde, gourmetoplevelser m.v. I nærheden ligger også den hyggelige Haveje strandkiosk, hvor du kan opleve livemusik og kreative arrangementer i ferierne.
What's not to like?