YLVA

1432 København K

  • Pris 5.000.000
  • Ejerudgift 8.666
  • Boligareal 86
  • Kælderareal 105
  • Værelser 7
  • Energimærke

Husbåden Ylva - 100 tons kærlighed, der emmer af sjæl og charme

Ylva er en nittet passagerfærge i stål, bygget i Holland i 1951, på bestilling af svenske redere, der gerne ville have et stort isbrydende (ned til 50 cm) passagerskib, til skærgårdstrafikken på Västkusten nord for Göteborg. Ylva er den største og sidste af DISA-klassen - hvilket er en bådtype, hvis linjer er udviklet gennem +100 års erfaring, med små dampfærger til indenskærs-sejlads. Ylva er produceret i årene lige efter krigen, med støtte fra USA, i form af Marschall-hjælpen. Det vil sige de 2-300 år gamle 3" / 7cm Redwood planker, med ganske tynde årringe, udgør Ylvas lækre hovedæk indendørs.

Her får du 186 kvadratmeter fordelt på 81 m2 i salonerne samt 105 m2 på mandskabsdækket. Så snart du træder ned på fordækket og bevæger dig ind ad døren på bagbordsside, hvor den gamle billetkontrollør sad, fornemmer du at Ylva emmer af sjæl og charme. Salonerne er oprindeligt delt op i 1. klasse og 2. klasse med et gennemgående materialevalg og charmerende detaljer fra Ylvas oprindelige tid som passagerfærge. Herunder blandt andet nummererede klapstole, hyggelige orienteringsskilte, smukke Redwood planker, 18 flotte vinduesfag, der naturligvis forsyner salonerne med et fantastisk lysindfald og udsigt til vandet, m.v.

På salondækket er ingen vægge bærende, hvorfor der kan freestyles for så vidt angår ruminddelingen.

Det nuværende køkkenalrum er placeret i den gamle 1. klasses salon, hvorfra der er direkte adgang til agterdækket, agterpeak og selvfølgelig det 65 m2 store soldæk.

Det gamle dame- og herretoilet er i dag opdelt til henholdsvis toilet i forlængelse af bad.

Agterdækket er er overdækket, så her kan man sidde på dækket og nyde udsigten i skyggen.

Soldækket er et kapitel for sig. Her kan du nyde den fantastiske udsigt, solen og hygge max. På soldækket er bevaret nogle af de gamle redningsvestcontainere, hvilket er ypper cute. Fra soldækket er der adgang til agterdækket, hvor der er installeret et vildtmarksbad med måske Københavns bedste udsigt. I den anden ende af soldækket - ved den gamle komandobro - er der adgang til styrehuset.

Styrehuset er fyldt med topcharmerende grej og udstyr, der dimensioneret til at Ylva under sikre forhold skulle kunne holde sin position - selv under krævende omstændigheder - ved sejlads og ved af- og påstigning af passagerer, hvilket betyder at styrehuset er spækket med udstyr.

Mandskabsdækket, der indeholder captains cabin, crew cabin, forpeak, agterpeak og et kæmpe motorrum, er fyldt med rå og charmerende detaljer, hvor der er nem mulighed for at udnytte disse kvadratmeter. Oprindeligt har Ylva haft gennemgående koøjer, der nemt kan genetableres.

Ylva blev i sin tid skabt til dieselmaskineri. Den første hovedmaskine, var en kleppert på omkring 200 hk - hvilket i 1973 blev udskiftet med den nuværende, en sekscylindret Grenå turbo maskine med 550 hk, der har gået omkring 60.000 timer - og der er mange tusinder timers eventyr og sømil, i den maskine endnu! Det er en maskine, der også blev brugt i nødstrømsanlæg til hospitaler og i kraftværker i mindre byer eller store virksomheder - samt i mindre rangér lokomotiver. Det er selve hjertet i Ylva - et ultra-pålideligt Low Tech kraftværk, placeret centralt i skroget med en stilbar skrue. Det var et særligt krav til Ylva, at den skulle kunne holde sin position, under krævende strømforhold, for at servicere af- og påstigning sikkert. Derfor er roret blevet forstørret,~og kædestyringen erstattet med en Säffle-rormaskine, der er dimensioneret tilsvarende kraftigt. Der er to dieseltanke a 1.400 ltr, en ferskvandsvands-tank på 1.200 ltr, to sortvandstanke a 700 ltr. Samt en 200 hk Perkins lysmaskine ombord, der leverer 64 Kw.

Ylva var på land i 2017, i sit gamle~hood på Tjörn ved Djupviks varv - 80 km nord for Göteborg. Der blev hun gennemgået og nusset om, af de selvsamme værftsarbejdere, der har haft ansvar for dens vedligehold gennem de 54 år Ylva opnåede at tjene befolkningen på øerne ud for kysten. Ylva var livlinen til fastlandet, og dermed en undværlig del~ selve livet, derude i kystbåndet.

Ylva bærer på så mange kærlige og rørende historier, der er tæt knyttet til de 100-tons kærlighed, hvilket nye ejere får glæden af.

Velkommen til Ylva!