Vester Voldgade 21, 4.

1552 København V

  • Pris 14.000.000
  • Ejerudgift 6.863
  • Boligareal 188
  • Værelser 5
  • Energimærke D

TOPMODERNE PENTHOUSE I 2 PLAN MED EGEN PRIVAT TAGTERRASSE OG ELEVATOR

Velkommen til Vester Voldgade 21 - Her får du 188 indflytningsklare kvadratmeter med en gennemgående rød tråd fordelt på 2 plan. God planløsning med køkken og spisestue i ét, stor stue, værelse, to stuer (hvor det ene nemt kan benyttes som ekstra værelse), badeværelse, gæstetoilet og fordelingsgang. På 5. etage er der adgang til tagterrassen, hvorfra man har en fantastisk udsigt over byens tage.

Lejlighedens herskabelige og autentiske charme er smukt kombineret med et minimalistisk og moderne touch.

Hvidt og klassisk køkken, der indeholder alt det nødvendige og med åben forbindelse til spisestuen.

I forlængelse af spisestuen har vi den hyggelige stue, hvor der er plads til hele familien. Stuen har mange flotte detaljer såsom franske døre, store vinduespartier, der naturligvis forsyner lejligheden med et fantastisk lysindfald, stuk, rosetter, m.v. Fra stuerne er der også kig ned gennem gadens smukke ejendomme.

Masterafdelingen indeholder soveværelse med god plads og indbydende badeværelse med flotte klinker, bruseniche, gulvvarme, bademøbel med to håndvaske og god skabsplads.

På 5. etage finder man 2 stuer, hvor den ene af stuerne nemt kan benyttes som ekstra værelse. Lejligheden har flotte gennemgående gulve, fritlagte bjælker og en god loftshøjde. Fra den ene stue er der udgang til stor og egen privat ugeneret tagterrasse, hvor solen kan nydes.

Den tydelige røde tråd afspejler forvandlingen, hvor der er tænkt over hver en detalje. Herunder blandt andet optimal udnyttelse af kvadratmeterne uden gennemgangsrum. Uanset, hvordan I vælger at indrette de mange kvadratmeter, er mulighederne mange.

Ejendommen, der er opført i 1870, fremstår flot og præsentabel i sin byggestil med pudset murstensfacade og tegltag. Bemærk de lave ejerudgifter, der afspejler en veldrevet ejerforening.

Elevator med direkte indgang til lejligheden. Her træder du ind i lejlighedens entré, hvor man også finder gæstetoilettet.

Beliggende tæt på Rådhuspladsen, hvor ejendommene og vejtræerne pryder gadebilledet. Vester Voldgade befinder sig få skridt fra rekreative områder som Ørstedsparken, Søerne, gåafstand til kaffebarer, restaurant- og cafémiljø - ligeledes indkøbs- og transportmuligheder. Blandt andet tæt på metrostationer, der gør det muligt at være overalt i København og Kastrup Lufthavn på under 20 minutter.

Alt i alt en toptjekket indflytningsklar lejlighed - velkommen til Vester Voldgade!